Stille storhed? (webquest om guldalderens opfattelse af antikken)
VI: Lærerens side
Denne webquest er udarbejdet af Elisabeth Nedergaard i samarbejde med Lone Milling og Alice Nilsson, Nørresundby Gymnasium & HF-kursus. Den indgår som del af en gruppeopgave (modulopgave) om søgning på internettet udarbjdet under kurset ”gymnasie-it” (se www.gymnasie-it.dk). Opgaven indgår i et tænkt tværfagligt samarbejdsforløb mellem fagene billedkunst, historie og oldtidskundskab i 3g.
Detalje af Polyklets Doryforos, foto: Elisabeth Nedergaard, efterår 2003
På denne udgave af lærerens side findes der to introduktioner:
Generel introduktion til webquests
samt
Introduktion til den foreliggende webquest om guldalderen
Polyklets Doryforos, foto: Elisabeth Nedergaard, efterår 2003
Generel introduktion til webquests
Webquesten som begreb er opfundet af Bernie Dodge, San Diego State University, USA. Han har sin egen Web Quest Page, der løbende opdateres, se http://webquest.sdsu.edu/
En webquest har en helt fast opbygning bestående af 5-6 ”byggeklodser”, se http://projects.edtech.sandi.net/staffdev/buildingblocks/p-index.htm
· En introduktion med beskrivelse af webquestens placering i det forløb eleverne er i gang med.
· En opgavebeskrivelse, hvor hovedmålet med webquesten beskrives. Her præsenteres det overordnede emne, som eleverne via webquestens informationssøgning skal indhøste viden om. En webquests opgave er altid at omdanne information til viden. Hovedmålet for guldalderwebquesten er at give eleverne en række informationer, der sætter dem i stand til at vurdere opfattelsen af antikken i 1800-tallet.
· Et oplæg til selve processen i søgningen = de delopgaver eleverne skal løse for at nå frem til klarhed over hovedopgaven. Delopgaverne kan udformes på forskellig vis. Man skal her vælge, om alle elever skal løse samme delopgaver, eller om delopgaverne uddanner eleverne til ”eksperter” på forskellige områder, hvorefter deres viden samles og stilles til rådighed for gruppen eller klassen i en efterfølgende opsamlende fase. Den sidste metode er mere tidskrævende end den første og er mere velegnet til egentlig projektarbejde. Et eksempel på en sådan mere kompliceret webquest, hvor vidensdeling eleverne imellem er den del af formålet med opgaven findes på http://lotte.udsen.person.emu.dk/Jim_Crow_Intro.html. Den mere simple metode er valgt til dette forholdsvis korte forløb.
· Under afsnittet processen skal det også gøres klart, hvilke ressourcer eleverne har til rådighed, hvordan de skal bruge dem, og hvilket produktkrav der er. I den foreliggende webquest skrives ressourcerne ind i den enkelte delopgave som en del af opgaveformuleringen. Eleverne rettes m.a.o. mod en helt bestemt ressource med henblik på løsningen af en bestemt delopgave. Der skal således ikke bruges tid på at finde frem til den rette ressource for at besvare delopgavens spørgsmål. Hvordan eleverne skal bruge den enkelte ressource, fremgår af det delspørgsmål, der er tilknyttet den pågældende ressource. Produktkravet for hovedparten delspørgsmålene er, at eleverne skriver deres svar ind i det Word-dokument, der også indeholder spørgsmålene, for dermed at danne sig et informationsmæssigt holdbart udgangspunkt for den overordnede diskussion af hovedemnet. De afsluttende overordnede spørgsmål (= diskussionen af hovedemnet) besvares mundtligt på klassen. Det er her al den information, der er indsamlet via besvarelsen af delspørgsmålene, skal omdannes til viden.
· Et evalueringsafsnit, der beskriver, hvordan elevernes præstation vil blive bedømt, og hvad der lægges vægt på under besvarelsen. Afsnittet skal sætte eleverne i stand til at forstå lærerens bedømmelse af deres indsats. I den her foreliggende webquest gøres der rede for, at besvarelsen de første mange delopgaver befinder sig på redegørelsesplanet, men at først deltagelsen i den afsluttende diskussion om hovedemnet viser, om eleven er i stand til at løfte informationerne fra redegørelsesplanet op i en analyse, fortolkning og perspektivering.
· En konklusion, der samler op på, hvad eleverne gerne skal have opnået ved at gennemføre den pågældende webquest. Det vil her være relevant at konklusionen lægger op til den måde, eleverne kan bruge deres nye viden på i det gruppearbejde, der venter som en afslutning på det tværfaglige samarbejde om guldalderen.
· Lærerens side, der er information fra lærer til lærer. Det er her, vi er lige nu!
Disse ”byggeklodser i en webquest kan man også læse om i Anders Kjær og Ulla Gjørling: ”Eleverne på nettet - fri søgning, styret adgang eller Webquest – Netjagt” (tilgængelig for gymnasie-it-kursister i artikeldatabasen under COM-C)
Detalje af Polyklets Doryforos, foto: Elisabeth Nedergaard, efterår 2003
Introduktion til den foreliggende webquest om guldalderen
I det forløb, den foreliggende webquest indgår i, er det tanken, at klassen før webquesten i oldtidskundskab har arbejdet med den klassiske græske kunst ud fra traditionelle undervisningsmaterialer: Johan Bender og Bodil Bundgaard Rasmussen: Oldtidens Grækenland. Græske billeder, Munksgaard 1981, Bruhn & Hjortsø: Klassisk Kunst – Hellas, 7. udg. 2. opl., Gyldendal 1968, Elisabeth Nedergaard: Kunsthistorieoversigt (upubliceret arbejdspapir) samt Monumentskema (= hjælpeskema til bearbejdning af monumenter, upubliceret arbejdspapir). I historie har de arbejdet med 1800-tallet som periode og i billedkunst har der særligt været fokuseret på særtrækkene ved den danske guldalderkunst.
Klassen har ydermere været i gang med en ret fri søgning nettet på relevante emner for det tværfaglige samarbejde (med hovedvægten på historie og billedkunst). De links, der i den forbindelse er fundet frem til, skal bruges som materiale ved et afsluttende gruppearbejde på en blokdag for alle tre fag.
Webquesten udgør en anden form for informationssøgning og har det formål at ændre information til viden inde for et ret afgrænset område af det fælles projekt, nemlig guldaldertidens opfattelse af antikken, herunder særligt det antikke Grækenland. Det er håbet, at eleverne i løbet af webquesten vil være i stand til også at inddrage såvel historiske som kunsthistoriske perspektiver i forbindelse med gennemgangen af antikken.
Webquesten er beregnet til to lektioner à 95 minutter (med opsamling i plenum i den efterfølgende lektion).
Webquesten (og hele det tværfaglige samarbejde) er særligt velegnet i en klasse, der læser oldtidskundskab efter forordningen for standardforsøget i oldtidskundskab, hvor netop perspektivering af antikken er i fokus, se http://www.emu.dk/gym/fag/kl/uvm/standard_old.html
Tilbage til oldtidskunskab, Nørresundby Gymnasium & HF-kursus
Tilbage til fagsiderne, Nørresundby Gymnasium & HF-kursus
Denne side er senest redigeret af Elisabeth Nedergaard 28.10. 2003.